Indmeldelse

Du skal komme i bemandingstiden.

Du kan IKKE gøre det online, pr. mail eller telefon. Du skal have en nøglebrik og underskrive en medlemsaftale. Du skal betale for resten af måneden samt evt. indmeldelse. OBS! Vi tager kun imod Dankort og Mobile Pay. Du vil få tilsendt et link, hvor du skal tilmelde dit betalingskort, så betalingen fremadrettet sker automatisk.


Aldersgrænsen for nye medlemmer i vores træningscenter er 17 år, dvs, du skal være 17 år eller ældre. Hvis du er 17 år, skal der være én forælder med ved indmeldelse som skal underskrive en forælder-kontrakt. Forælder-kontrakten kan alternativt udfyldes på forhånd. Kontrakten hentes her.

 

En person under 17 år kan blive medlem af træningscenteret med vores medlemskab ”Unge under 17 år – altid ifølge med en voksen” Dette medlemskab kan oprettes af et eksisterende medlem på 25 år eller derover. Medlemskabet giver adgang til at en person på under 17 år (f.eks. søn/datter) kan træne sammen med det voksne medlem. Den unge må KUN træne sammen med den voksne og får derfor ikke udleveret sin egen nøglebrik. Medlemskabet vil blive oprettet i den voksnes navn, som dermed er den betalingsansvarlige og underskriftsberettigede. Betaling for medlemskabet sker ved automatisk afregning sammen med kontingentet for det almindelige medlemskab.

Bero og udmeldelse

Hvis du ønsker at sætte dit medlemskab i bero, kan dette gøres i op til 6 måneder - kom ind i receptionen eller skriv en mail til os: info@bevaegdig.dk - Senest den 15. i måneden.
I mailen skriver du dit fulde navn og hvor længe de ønsker at være i bero.

Hvis du ønsker at melde dig ud af træningscenteret, skal dette ske inden d. 15. i måneden - kom ind i bemandingstiden eller skriv en mail til os: info@bevaegdig.dk. I mailen skriver du dit fulde navn og at du ønsker at opsige dit medlemskab. Vi sender en bekræftelse hvor det vil fremgå, hvornår dit medlemskab er opsagt fra.